Kilder til danske fuglenavne

På fuglelisten er anført navnene, som de er fundet i "Danske navne på alverdens fugle" [0] - den for tiden mest autoritative navnegengivelse. Nedenstående er anført andre værker med fuglenavne, dog således at kildehenvisningen kun sker til det værk, hvor navnet først er fundet. Forekommer navnet fx. i [10), anføres det ikke, hvis navnet også forekommer i et værk højere oppe på listen.


[0]
  Danske navne på alverdens fugle / Navnegruppen v/ Mogens Behnke-Pedersen og Svend Rønnest ; Illusteret af Jon Fjeldså ; Udarbejde af Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM og udgivet af Dansk Ornitologisk Forening. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Danske Ornitologisk Forening, 2008. - 320 sider : illusteret.
        Det hidtil mest autoritative værk med danske fuglenavne på alverdens fugle.

[1]  Dyrenes verden : Fugle / Ingvard Lieberkind. - Kbh.: Standard Forlaget, 1960-64. - 3 bind : illustreret.

      Dette store, illustrerede værk (ca. 1500 sider) indeholder også navne på andre sprog, fx. nordisk og engelsk. - Lieberkind er desværre ikke altid konsekvent omkring navngivningen.

[2]  Alverdens fugle / Hans Hvass. - Kbh.: Politiken, 1970. - 215 sider : illustreret.
       Kun danske og latinske navne. Korte omtaler af fugle med angivelse af størrelse.

[3]  Fugle : En Introduktion til Almindelig Ornitologi / James Fisher og Roger Tory Peterson ; Dansk udgave ved Ole Schelde og Chr. Dahlerup Koch.  - Kbh.: Politiken, 1971. - 191 sider : illustreret.
     
Fremragende farvebilleder (tegninger). - Mange fortidsfugle og sjældent omtalte arter.

[4]  Danmarks fugle / Under redaktion af Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck. - Kbh. : Branner og Korch, 1962-64. - 2 bind : illustreret.
      Vel nok det mest omfattende værk om Danmarks fugle. Anfører ophavsmanden til det latinske navn.

[5]  Europas fugle : illustreret fuglehåndbog / Roger Tory Peterson, Guy R. Mountfort og P. A. D. Hollom ; på dansk ved Bernt Løppenthin, Holger  Poulsen og Finn Salomonsen. - 3. udgave. - Kbh. : Gad, 1966. -  346 sider : illustreret.
      Yndet felthåndbog med vellignende illustrationer. Anfører for de fleste fugle også navnet på svensk, norsk, islandsk, engelsk, tysk og fransk.

[6]  Fugle i felten : Feltbestemmelse af fuglene i Europa og Middelhavsområdet / Killian Mullarney, Lars Svensson, Dan Zetterström i samarbejde med Peter J. Grant ; Dansk oversættelse og bearbejdning ved Klaus Malling Olsen. - 1. udgave, 1. oplag. -  Kbh. : L & R, 1999. - 400 sider : illustreret.
       Har en hel del nordafrikanske fugle med. - Udmærker sig ved at have op til flere illustrationer af samme fugl i forskellige stadier.

[7]  Stuefugle i farver / G. Mandahl-Barth. - Kbh., Politiken, 1972. - 107 sider : illustreret.
       "Ved udarbejdelsen er....i mindre grad brugt bøger om stuefugle end bøger om de forskellige fremmede egnes fugleliv". - I navnegengivelsen på web-siden er bogens mange apostroffer og bindestreger udeladt.

[8]  Papegøjebogen / J. L. Albrecht Møller ; medarbejder: Aage V. Nielsen. - Skibby : Skibby-Bøgerne, 1970-73. - 3 bind : illustreret.
       Særdeles omfattende beskrivelse af de fleste papegøjearter.  Giver forklaring på det latinske navn. Omtaler også racer indenfor en række slægter.

[9]  Fugle i Europa / af Bertel Bruun ; tegninger ved Arthur Singer ; på dansk ved Torben Andersen. - Kbh. : Gyldendal, 1972. - 320 sider : illustreret.
       Felthåndbog med 2000 farveillustrationer af 516 europæiske fugle. - Medtager også sjældne arter.

[10] "Tropefuglene" : Pragtfinker - Insekt- og frugtædere - Papegøjer - Kolibrier - Fasaner - Vagtler - Tropeduer - Prydænder - Domisticerede fugle / Aage Poulsen ; tegninger og farvetavler: Stig Aagesen ; J. L. Albrecht-Møller ; M. Behnke-Pedersen. - Skibby : Skibby-Bøgerne, 1972. - 103 sider : illustreret.
       En slags atlas over et stort udvalg af fugle fra troperne med vægt på stuefugle. - Indeholder også navne på engelsk, tysk og fransk.

[11] "Prydfjerkræ" / Aage Poulsen ; Medarbejdere: Knud Rannes m.fl. ; fugletegning og farvetavler: Stig Aagesen. - Skibby : Skibby-Bøgerne, 1972. - 316 sider : illustreret.
        Omhandler duefugle, hønsefugle, tranefugle og andefugle.

[12] Videnskabelige fuglenavne / Aage Poulsen. - Skibby : Skibby-Bøgerne, 1984. - 297 sider.
         En hobbybaseret oversættelse af de dele, der indgår i det latinske fuglenavn. "Hvor det har været svært at finde en hæderlig oversættelse, har jeg valgt at sætte fugleartens navn, i det omfang jeg kender til det". Støtter sig til "Checklist of the birds of the world : a complete list of the species, with names, authorities and areas of distribution / Edward S. Gruson ; Richard A. Foster. - Collins, 1976".

[13] Folkelige danske fuglenavne : en motivundersøgelse / Inger Christiansen. - 2 bind. - Kbh., 1973.
        Speciale til kandidateksamen. - Anfører hvor i Danmark at navnet har været benyttet. - Der medtages kun navne hvis pålidelighed, der ikke hersker tvivl om.

[14] Frugt- og insektædende fugle : naturlig pasning / Eddie Bach, Flemming Nielsen og Torben Rafn. - Atelier, 2003. - 248 sider : illustreret.
        Bogen er ment som en hjælp i forbindelse med daglig pasning af fuglene, hvilket præger udvalget af arter. - De to førstnævnte forfattere arbejder i Zoologisk Have i København.

[15] Burfugle og fuglebure : stuefugleleksikon / Cyril H. Rogers ; oversat og bearbejdet af Erik Nørgaard-Olesen og Sten Carstensen. - Kbh.: Lademann, 1977. - 168 sider : illustreret.
        Medtager stort set kun arter, der egner sig for bur og voliere.

[16] Pragtfinker / Henning Pust. - Atelier, 2004. - 58 sider : illustreret.
        Bygger på "Siley og Monroes systematisering af arterne ud fra DNA-analyser", hvorfor "en lang række familier er blevet sammenlagt."

[17] Politikens stuefuglebog / af Henning Pust. - 1. udgave, 3. oplag. - Kbh. : Politiken, 1995. - 294 sider : illustreret.
        Systematisk gennemgang af henved 400 stuefugle, hvoraf flere ikke tidligere er behandlet i håndbøger.

[18] Afrikanske langvingepapegøjer : Poicephalus Papegøjer / Morten Johansson. - Kbh. : Eget forlag, 1995. - 122 sider : illustreret.
        Omhandler kun Poicephalus-papegøjer og underarter.

[19] Afrikanske astrilder (Estrilda) / af J. Møller Hansen ; udgivet af Tropefuglene. - 2002. - 168 sider : illustreret.
        Omfatter kun astrilder. - Under hver art findes et afsnit om artens navn på såvel dansk som andre sprog og navnets oprindelse.

[20] Jeg har pragtfinker / af Birgit Gollmann. - 1. oplag. - Klematis, 1997. - 48 sider : illustreret.
        Fugleholderbog med mange farvebilleder.

[21] Gråpapegøjer / John Vestergaard. - Atelier, 2004. - 58 sider : illustreret.

[22] Tamme papegøjer / Maria Metzger. - Atelier, 2001. - 165 sider : illustreret.

[23] Komma's store papegøjebog : Tilvænning, pleje, ernæring, sygdomme og adfærd / Werner Lantermann ; oversat af Helle Skårup. - Kbh. : Komma, 1987. - 143 sider : illustreret.
        Bringer bl.a. liste over papegøjer, som ikke må handles.

[24] Papegøjer hjemme : Alt om anskaffelse, tilvænning, ernæring og sygdomme / Petra Deimer under medvirken af Annette Wolter : oversat og bearbejdet af Jens Juhl Jensen. - Kbh. : Komma, 1980. - 72 sider : illustreret.
        Indeholder også rødliste over papegøjer.

[25] Dværgpapegøjer : Agapornis / Kurt Kolar ; på dansk ved Povl Jørgensen. - Aschehoug, 1999. - 65 sider : illustreret.

[26] Australske parakitter / Matthew M. Vriends ; oversat og bearbejdet af Povl Jørgensen. - Kbh. : Aschehoug, 1997. - 144 sider : illustreret.
        "Skrevet af en ekspert, der både har studeret australske parakitter i naturen og selv er opdrætter..."

[27]  Skandinaviens Fugle, med særligt Hensyn til Danmark og de nordlige Bilande / af N. Kjærbølling. - Anden, fuldstændigt omarbeidede Udgave ved Jonas Collin. - Kbh. : L. A. Jørgensen, 1875-77. - 840 sider.
          En af de første kommenterede oversigter over nordiske fugle. Bringer synonymer for fuglenavne - både de danske og de latinske (med kilder). Tillige ofte fuglenavnene på svensk, norsk, islandsk, færøsk og grønlandsk. - Anvender gammeldags stavemåder.

[28] Danske ynglefugle i fortid og nutid : Historiske og fauniske undersøgelser over fuglenes indvandring, forekomst og livsvilkår i Danmark / Af Bernt Løppenthin. - (Acta Historica Scientiarum Naturalium et Medicinalium : Editit Bibliotheca Universitatis Hauniensis  ; vol. 19)( Danske zootopografisk undersøgelse vedrørende fugle ; Beretning no. 37). - Odense : Odense Universitetsforlag, 1967. - 609 sider.
        Angiver ophavsmændene til de forskellige latinske fuglenavne med kildeangivelse. - Indeholder tillige et afsnit om danske ornitologer gennem tiderne.

[29] Fortegnelse over Danmarks fugle / af Bernt Løppenthin. - Udgivet af Dansk Ornithologisk Forening. - Kbh. : Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1946. - 245 sider.
     
Indeholder såvel danske som latinske synonymer.

[30] Rettelser og tilføjelser til Bernt Løppenthin: Fortegnelse over Danmarks Fugle. - Særtryk af: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift ; 50, 1956 p. 234-45.
        Knytter sig til [29].

[31] Folk og fauna : Dansk Etnozoologi / af V. J. Brøndegaard. - Bind 2. - Kbh. : Rosenkilde og Bagger, 1985. - 368 sider : illustreret.
        Bringer et væld af folkelige fuglenavne med kildeangivelse.

[32] Fugle / Jonathan Elphick og John Woodward ; oversat og bearbejdet af Lars Serritslev. - Kbh. : Aschehoug, 2007. - 142 sider : illustreret.
        Handy feltguide med mange illustrationer af hver enkelt fugl.

[33] Danmarks Fugleliv / af Gerhard THeilmann og A. L. V. Manniche. - Kbh. : Hage & Clausen, 1928-30. - 3 bind : illustreret.
        En klassiker med flotte illustrationer.

[34] Fremads store fuglebog / J. Hanzak ; dansk redaktion: Carl Wismann. - Kbh. : Fremad, 1987. - 584 sider : illustreret.
        Billedværk med korte tekster. Fortrinsvis med europæiske fugle, men har også en del fugle med fra andre verdensdele. - Hvor forfatteren ikke har fundet det danske navn, anføres det latinske.

[35] Nogle iagttagelser over fuglelivet i de franske østpyrenæer / H. Arctander. - i: Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift, 2. årgang, side 177-82 - 1907-08.

[36] Danske Fugle ved Stranden / O. Helms ; med seksten farvetrykte plancher efter akvareller af Ingeborg Frederiksen. - Kbh. : Gad, 1927. - 97 sider ; 16 tavler.

[37] Danske Fugle ved Hus og i Have / O. Helms ; med fjorten farvetrykte tavler af Ingeborg Frederiksen. - Kbh. : Gad, 1924. - 109 sider ; 14 tavler.

[38]  Den store fuglebog / Dominid Couzena ; oversættelse og bearbejdelse Lars Serritslev. - Kbh. : Aschehough, 2007. - 336 sider : illustreret.
       Pragtværk med bl.a. fremragende fotos.

[39] Revideret Fortegnelse over Danmarks Fugle paa Grundlag af E. Lehn Schiølers Liste i "Danmarks Fugle" / udgivet af Dansk Ornithologisk Forening. - i: Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift, 21. årgang, side 1-53. - Kbh., 1927.

[40] Fortegnelse over Danmarks Fugle / af Herluf Winge. - i: Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1. årgang, side 5-25. - Kbh., 1906.

[41]  Verdens dyreliv : Fugle / af E. Thomas Gilliard ; forkortet af Kenneth C. Parkes og bearbejdet af Finn Salomonsen. - Kbh. : Hassing, 1969. - 304 sider : illustreret.
        Mange fuglearter fra hele verden. Omfattende register.

[42]  Lademanns naturfører ; fugleatlas / Walter Černý ; oversat og bearbejdet af Hans Skotte Møller. - Kbh. : Lademann, 1983. - 332 sider : illustreret.
      Felthåndbog med bl.a. farvefotos af fugleæg.

[43]  Fugle i Europa med Nordafrika og Mellemøsten / Lars Jonsson ; oversat for bearbejdet af Peter og Gitte Lyngs. - Kbh. : Gyldendal, 1994. - 559 sider : illustreret.
        Felthåndbog med et væld af illustrationer med fugle i forskellige faser.

[44]  Fugle - illustreret opslagsværk / redaktion: Peter Frances ; redaktør: Elin Holst. - Nærum : Globe, 2008. - 512 sider.
       Pragtværk med masser af farvefotos og et udvalg af fuglearter fra hele verden - forsynet med udbredelseskort. Har desuden opslag med forskellige fuglelokaliteter.

[45]  Fugle ; bind 1: Ande og hønsefugle / R. Hørring. - (Danmarks Fauna). - Kbh. : Gad, 1919. - 238 sider : illustreret.
         Med nydelige sort-hvide illustrationer. - Indeholder mange alternative fuglenavne på såvel latinsk som dansk. Medtager også fuglenavne på norsk, svensk, tysk og engelsk.

[46]  Fugle ; bind 2: Lomfugle, stormfugle, vandhøns, tranefugle og vadefugle / R. Hørring. - (Danmarks Fauna). - Kbh. : Gad, 1926. - 332 sider : illustreret.
         Med nydelige sort-hvide illustrationer. - Indeholder mange alternative fuglenavne på såvel latinsk som dansk. Medtager også fuglenavne på norsk, svensk, tysk og engelsk.

[47]
 Fugle ; bind 3: Maagefugle, alkefugle og rovfugle / R. Hørring. - (Danmarks Fauna). - Kbh. : Gad, 1934. - 310 sider : illustreret.
        Med nydelige sort-hvide illustrationer. - Indeholder mange alternative fuglenavne så såvel latinsk som dansk. Medtager også fuglenavne på norsk, svensk, tysk og engelsk.      

[48]  Danmarks Fugle med henblik paa de i Grønland, paa Færøerne og i Kongeriget Island forekommende Arter / E. Lehn Schiøler. - Bind 1 : Indledning og Andefugle (Anseriformes). - Kbh. : Gyldendal, 1925. - 552 sider : illustreret + tavler.
        Pragtværk med illustrationer af bl.a. Johannes Larsen.  For hver art bringes adskillige illustrationer af fuglene i forskellige positioner og stadier. 
Indledning om den ornitologiske forsknings udvikling. Særligt interessant er i den forbindelse gennemgangen af historiske zoologiske værker, hvor fuglenavne og fejltagelser heraf gennem tiderne gennemgås. Bringer fuglenavne og synonymer på dansk, svensk, norsk, islandsk, færøsk, finsk, engelsk, fransk og tysk.

[49]  Lademanns naturfører : Fugle-atlas / Walter Cerny ; oversat og bearbejdet af Hans Skotte Møller. - Kbh. : Lademann, 1983. - 334 sider : illustreret.
        Felthåndbog med europas fugle.  Indeholder fotos af reder og æg. Fuglenavne på latin, svensk, tysk, engelsk og fransk.

[50]  Danmarks Fugle med henblik paa de i Grønland, paa Færøerne og i Kongeriget Island forekommende Arter / E. Lehn Schiøler ; bindet fuldført af R. Hørring, H. Scheel og Å. Vedel Tåning. - Bind 3 : Rovfugle (Falconiformes). - Kbh. : Gyldendal, 1931. - 413 sider : illustreret + tavler.
        Pragtværk med illustrationer af bl.a. Johannes Larsen. For hver art bringes adskillige illustrationer af fuglene i forskellige positioner og stadier. Bringer fuglenavne og synonymer på dansk, svensk, norsk, islandsk, færøsk, finsk, engelsk, fransk og tysk.

[51]  Danmarks Fugle med henblik paa de i Grønland, paa Færøerne og i Kongeriget Island forekommende Arter / E. Lehn Schiøler. - Bind 2 : Oversigt over Grønlands Fugle og Andefugle (Anseriformes) II Dykænder (Fuligulinae). - Kbh. : Gyldendahl, 1936. - 338 sider : illustreret + tavler.
        Pragtværk med illustrationer af bl.a. Johannes Larsen. For hver art bringes adskillige illustrationer af fuglene i forskellige positioner og stadier. Bringer fuglenavne og synonymer på dansk, svensk, norsk, islandsk, færøest, finsk, engelsk, fransk, tysk - og til dels grønlandsk.

[52]  Lademanns Fugleatlas / oversat og bearbejdet af Hans Skotte Møller efter Walter Cerny. - Kbh. : Lademann, 1997. - 334 sider : illustreret.
        Bogen er identisk med [49].

[53]  Fugle : Felthåndbogen / Lars Gejl. - Kbh. : Gyldendal, 2010. - 421 sider: illustreret + 1 DVD.
        Felthåndbog baseret på fuglenes fremtoning ud fra form, størrelse og adfærd. Desuden forveklingsmuligheder, dragter, sang og kald, trækforhold, udbredelse og fugletopografi. Rigt illustreret primært med fotos.
    

     

| TIL FUGLELISTE |